Der er behov for styrkelse af den folkelige debat og de politiske beslutningsprocesser omkring en række nordeuropæiske landes militære sikkerhed. IMA er indledningsvis tænkt som et treårigt projekt etableret som et uafhængigt institut, der forsker i og formidler om udvalgte landes militære organisation, doktrin og materiel. Instituttet arbejder således med et klart militærfagligt felt, inklusiv det civile beredskabsområde, som ikke for nærværende er dækket af universiteter eller tænketanke. 

Instituttet er en civil og uafhængig version af den klassiske militære “studie- og udviklings virksomhed”, som bør være en hjørnesten i militære forsvar. Denne virksomhed er desværre nedprioriteret i de seneste år i en række nordeuropæiske landes forsvar, hvilket medfører risiko for manglende fremsyn, samarbejde og effektivitet. Det tilsvarende er sket inden for civilforsvarenes område. Dette gør det svært at imødegå nye udfordringer, og øger risikoen for væbnet konflikt i Nordeuropa, samt for at bl.a. NATO ikke vil optræde enigt og resolut i en krise, hvilket sænker tærsklen for konflikt yderligere.

Instituttet er inspireret af den amerikanske studie- og udviklingstænketank RAND, hvis navn netop står for Research and Development. RAND blev oprettet i privat regi i 1948 for at støtte det amerikanske forsvar, der da var i en brydningstid præget af trusler og usikkerhed, sådan som vi ser det i Nordeuropa i disse år. 

Instituttet henvender sig til både politisk niveau og til ikke-eksperter/civilsamfundet. Vi rådgiver generelt militærfagligt og upolitisk om forsvaret af Østersølandene, Nordeuropa, Nordatlanten og Arktis. Vores baggrund er en egentlig militærfaglig indsigt, der også omfatter civilforsvarenes område, og et af vores mål er, at vi ansporer til bredere forståelse, debat og faktisk udvikling og opbygning af de respektive landes forsvar og et fælles nordisk forsvar. 

Ambitionen er at de nordeuropæiske lande videreudvikler deres militære forsvar og civile beredskab, så de tydeligt er klar til at forsvare deres eget land og til at hjælpe hinanden og allierede. Med stærkere forsvar og et styrket civilt beredskab kan befolkningerne føle sig mere trygge. Ydermere kan beslutningstagere, forældre og pårørende i USA, Storbritannien og NATO-lande uden for vores region klarere se fornuften i, at deres sønner og døtre i værste fald må indsættes som soldater til forsvar i vores område. 

Som vi ser det, har der i Danmark og en række nabolande i en række år været tendens til, at den militære rådgivning og debat i for høj grad er blevet formgivet efter civile modeller, tankegange og behov. Dette kan give interne magtspil, bureaukratiske hensyn, karriereambitioner og konsensus med Finansministeriet og andre, som ikke besidder faglig indsigt, for stor plads i forsvarsdebatten og -udviklingen. Tilsvarende udfordringer ses i andre lande i Danmarks nærområde.

Bestyrelsesformand, Henrik Danielsen